København er en dejlig by hvor man kan opleve alverdens ting, hvis man har børn. Både sjove, lærerige og underholdende ting udendørs og indendørs. Byen er nem at finde rundt i og nem at komme rundt i med bus eller metro. Så tag børnene med under armen og brug nogle dage på at udforske alle de muligheder, som vores dejlige København byder på! 

Besøg blandt andet: 

• Experimentarium - er et sjovt museum for både store og små legebørn
• Den blå planet
• Statens Museum for kunst 
• Nationalmuseet  
• Zoologisk have
• Louisiana
• Museet for søfart 
• Arbejdermuseet
• Arken 
• De glemte kæmper - er en sjov måde at se forskellige steder i København og generelt Danmark på. I selve København gemmer der sig 6 af slagsen. Kan I mon finde dem?
• Dyrehavsbakken 
• Se byen fra vandet og tag på kanalrundfart eller lej en Goboat og se byen fra vandet på egen hånd. 
• Tag børnene med på ski på Amager bakke
• Legeplads aktivitetstaget Bella i Ørestad
• Naturlegepladsen Himmelhøj på Kalvebod Fælled 
• Konditaget Lüders som gemmer sig i Nordhavn 
• ByOasen på Nørrebro som emmer af landlig stemning med dyr, højbede og udekøkken.
• Drømmeskibet - 200 kvm indendørs legeunivers
• Miniuniverset - et legeunivers for de mindste 
• Willums museum - slip sanserne løs 

God fornøjelse! 

Som du måske allerede ved, så er der visse regler for, hvor mange penge man må give sine børn, uden at skulle betale gaveafgiften på 15%. Selvom du eksempelvis er i besiddelse af en stor formue, så kan du ikke blot give dine børn uanede mængder penge, uden at skulle betale afgiften. Man må dog give markant mere, sammenlignet med andre pårørende.

Hvor mange penge må man give sine børn? Man må give 68.700 kroner om året uden at skulle betale gaveafgiften, der ligger på 15 procent. Herudover kan du også give eventuelle svigerbørn 24.000 kroner. Overvejer du at gøre dette, så bør du også overveje at oprette et gavebrev, så du har dokumentation på beløbet og gaven. Hvis du vil være sikker på, at det gøres korrekt, så kontakt en fagmand. 

Hvis du ønsker at hjælpe dine børn yderligere, men på ingen måde er interesseret i at betale gaveafgiften, så er der naturligvis andre måder, hvorpå man kan støtte sine børn økonomisk.

En af de mest oplagte måder er at lave et anfordringslån. Et anfordringslån er i bund og grund blot et rentefrit lån, man kan give familiemedlemmer imellem. Vær opmærksom på, at afgiftsgrænserne ser anderledes ud, når det handler om andre familiemedlemmer. De samme regler gælder dog også for børnebørn.

Hvornår taler børn? Det svar er evigt individuelt, men oftest siger børn de første ord, når de er omkring 12 måneder gamle - altså et år gammel. 

Det er dog ikke ualmindeligt, at børn allerede begynder at tale og sige de første ord, når de er otte måneder gamle. Der kan også godt gå op til 18 måneder, før et barn begynder at sige sine første ord.

Mens det kan virke som lang tid for nogle, især hvis andre børn i omgangskredsen eller familien er begyndt at tale tidligere, så er det helt normalt.

Så meget kan dit barn sige som 6-årig

Det går hurtigt med børns verbale udvikling. Mens de første ord som regel kommer omkring et-årsalderen, så har børn omkring 6-årsalderen et ordforråd på omkring 10.000 ord.

I den periode lærer børn altså omkring fem nye ord hver eneste dag.

Den sproglige udvikling kommer både via den biologiske udvikling, som barnet gennemgår, men det sker også via stimulering og støtte fra omgivelserne. Her er det især fra mor og far, at barnet lærer at tale og kommunikere.

Jo mere du kommunikerer verbalt med dit barn, samtidig med at du understøtter det med fysiske bevægelser, jo mere styrker du dit barns udvikling. Det gælder også i forhold til at barnet lærer at tale.

Især sang kan være en god metode til at lære barnet at tale, ligesom det at tale og have fælles opmærksomhed på ting er stimulerende.

I dag er det forbudt at slå børn, men hvornår blev det forbudt at slå børn? Revselsretten, som denne lov kaldes, blev i princippet afskaffet i 1985. Siden har det været ulovligt at slå børn.

Revelsrettens afskaffelse kom i forbindelse med en ændring af forældremyndighedslovens paragraf to stykke to. Ændringen betød, at det fremover blev forældrenes pligt at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold. 

Først afskaffet i 1997

Mens revselsretten med ændringen af forældremyndighedslovens ændring i 1985 i princippet afskaffede revselsretten, så var det faktisk først i 1997, at det blev forbudt at slå børn.

Den 28. maj 1997 vedtog Folketinget, at revselsretten skulle afskaffes helt, hvorved det blev forbudt at afstraffe børn fysisk eller psykisk.

Selvom det er næsten 25 år siden, at revselsretten blev afskaffet og det blev forbudt at slå børn, så er der desværre stadig episoder, hvor børn er udsat for vold i hjemmet.

Revselsretten gjorde op med en nærmest menneskeliglang tradition, hvor straf var ensbetydende med en fysisk eller psykisk form for afstraffelse.

Tidligere var det også tilladt, at lærerne måtte slå og fysisk afstraffe eleverne i skolen, hvis disse følte det påkrævet. 

Flere danske love har op gennem årene fastslået især mænds ret til at afstraffe - altså revse, enten sine børn, hustru og tyende (tjenestefolk). Senere blev det også lovligt for hustruen at gøre dette, inden det først i 1997 helt blev afskaffet, at man måtte slå sine børn.